Den nye Island Hjemmebanetrøje 2024 er svær ikke at holde af.
Dels fordi det islandske landshold er den konstante underdog der bliver ved med at dukke op og overraske, trods landets lille befolkning. Og dels fordi holdet, efter de lavede en aftale med Puma, har haft en række lækre fodboldtrøjer.
Igen i år er hjemmebanetrøjen naturligvis overvejende blå, men med hvide og røde detaljer.
Når de islandske vikinger skal kæmpe på udebane bliver det i en helt ny farve – den kan du læse om lige her.
Med profiler vi kender fra Superligaen, som Hákon Haraldsson og Andri Gudjohnsen er det altid særligt interessant at følge holdet. Derfor var det også ekstra ærgerligt at de ikke formåede at kvalificere sig til EURO2024, da de fejlede i den afgørende kamp mod Ukraine.