Nu skal vi ikke vente længere på at se den nye Brøndby IF Hjemmebanetrøje 2024, for den virker virkelig spændende. VI har set Hummel diske op med en stribe lækre trøjer til den kommende sæson allerede, og det er naturligvis og de danske sportsbrand der står bag de nye Brøndby IF spillertrøjer i år.
For et par dage siden annoncerede Brøndby IF at noget nyt var på vej. På deres sociale medier lagde de et gult billede på med teksten 09.07.24 skrevet. Man skulle ikke være ret klog for at regne ud at det er datoen for hvornår de ville vise den nye spillertrøje frem, men det er faktisk ikke datoen der er det mest spændende her. For kigger man nærmere på den gule baggrund vil man kunne se svage silhouetter af fodboldspillere trykt eller vævet ind i stoffet. Vi mener at have spottet tidligere Brøndbyspiller Johan Elmander som en af profilerne, så vi har glædet os til at se hvad der dukkede op.
Efter lanceringen har Brøndby iF uddybet og fortæller at trøjen skal ses som en hyldest til de sidste 60 års triumfer for Brøndby IF. Derudover er der tale om en spillertrøje der vil være gennemgående fra herreholdet til dameholdet, og at trøjerne vil komme til salg i både kort- og langærmede udgaver.
Brøndby IF Hjemmebanetrøje 2024 i detaljer
Trøjen er som det skal være, naturligvis gul. Den er udstyret med detaljer i blå. Det gælder både Hummel branding samt sponsorlogo i nakken og på ærmerne.
Du kan naturligvis købe den nye hjemmebanetrøje hos Hummel og i Unisport i størrelser til ti hele familien.