Den nye FC Barcelona Hjemmebanetrøje 2021 er netop blevet præsenteret i et lidt mærkeligt show på Camp Nou, i Barcelona. Om den nye fodboldtrøje, Barcelonas største helte skal bruge i 2021/22 sæsonen også er mærkelig, vil vi lade dig bestemme selv. Det eneste der er sikkert er at den er anderledes end den plejer.
Noget af det første man lægger mærke til er naturligvis at trøjen er stribet som den plejer, men ikke striber på den klassiske måde med ensartede striber i de kendte blå og røde farver. Farverne er godt nok både røde og blå, men til den nye sæson der står for døren er farverne noget mere nedtonede.
Striberne på trøjen har ikke samme bredde, et element Nike har tilladt sig at lege lidt med de seneste sæsoner. Det er nok en smagssag om man bryder sig om det. Dog synes vi at man skal passe på med at lave for meget om på de helt ikoniske hjemmebanetrøjer som denne. Udebanetrøjer og 3. trøjer ser man oftere lægge stof til eksperimenter.
Også Real Madrid har præsenteret en ny hjemmebanetrøje for sæsonen 2021/21.
Om danske Martin Braithwaite også spiller i FC Barcelona i den kommende sæson vil tiden vise. Sikkert er det dog at hvis han bliver, vil der være rigtig mange danske drenge og piger der vil ønske sig netop hans trøje. En anden populær trøje-sælger er naturligvis Lionel Messi, der i skrivende stund dog ikke endelig har bekræftet at han bliver i Catalonien.
FC Barcelona Hjemmebanetrøje 2021
Du finder et kæmpe udvalg af FC Barcelona fodboldtrøjer, træningsudstyr og andet merchandise i Nike Store. Her får du gratis fragt på din ordre og gratis retur hvis det skulle blive aktuelt.
Denne fodboldtrøje er produceret af 100% genanvendt polyester. Ret sejt.
Herrernes trøje er naturligvis prydet med trøjesponsoren Rakuten, mens kvindernes sponsor er Stanley.
2021 var et trofæfattigt år for FC Barcelona. Om de ender med at vinde titler i 2021/22 vil kun tiden vise. Sikkert er det dog at de vil jagte både La Liga, Copa Del Rey og Champions League så længe det er muligt.
Tillykke med den nye trøje til FC Barcelona. Og held og lykke i 2021/22.
Opdatering: Som bekendt bliver det ikke med den største stjerne på holdet Barcelona går til fodboldangreb. Lionel Messi finder du for fremtiden iført den nye Paris Saint-Germain fodboldtrøje.